Fondens stifter godsejer Johannes Hage (1842 – 1923) oprettede Den Hageske Stiftelse ved fundats af 20. marts 1919. Fondens oprindelige formål var at bygge og drive et nervesanatorium på ejendommen Nivaagaard i Nordsjælland. Johannes Hage ændrede dog formålet nogle få år senere ved fundats af 20. juli 1922, hvor planerne om nervesanatoriet blev opgivet. I stedet blev det bestemt, at Fondens formål skulle være at yde mindre bemidlede personer, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark, hjælp til at søge helbredelse eller lindring for nervesygdomme.

Johannes Hage gjorde i sit testamente Fonden til sin universalarving med et udtalt ønske om, at ejendommen Nivaagaard, hvor han boede, skulle bevares af Fonden til fuldbyrdelse af formålet. Nivaagaards Hovedbygning skulle indrettes til rekonvalescenthjem og drives for Fondens midler. Hensigten var, at overskuddet fra Nivaagaards landbrugsvirksomhed og det tilhørende Nivaagaard Teglværk skulle anvendes hertil.

Forinden havde han i 1891 åbnet landets første plejehjem Nivaagaards Hospital for kronisk syge (i dag Johanes Hages Hus) og i 1908 stiftede han den selvejende institution Nivaagaards Malerisamling hvortil at overdrog hele sin kostbare samling af europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk kunst fra guldalderen.

Rekonvalescenthjemmet på Nivaagaard fungerede sideløbende med legatvirksomheden fra 1934 til 1959, hvor det af økonomiske grunde måtte lukkes. Udgifterne til hjemmets drift stod da ikke længere i et rimeligt forhold til det antal patienter, man kunne at hjælpe, og legatvirksomheden har siden været grundlaget for Fondens almennyttige virke.

Som så mange andre teglværker rundt om i landet måtte Nivaagaard Teglværk lukke på grund af ændret byggeskik og et politisk besluttet byggestop, og også den animalske del af landbruget blev afviklet i disse år som følge af byudviklingen i området. Nivaagaards landbrugsbygninger blev herefter ombygget og moderniseret, og de anvendes i dag til udlejningsformål for liberalt erhverv og beboelse. Dele af teglværket, herunder den historiske Ringovn fungerer i dag som museum. Læs mere herom her.

Nivaagaards Park, der blev anlagt af landskabsgartner Fritz Edward Glæsel omkring år 1900, er tilsvarende blevet rekonstrueret efter mange års forfald, og udgør i dag et stort aktiv ikke bare for udlejningsvirksomheden, men også for naboejendommen Nivaagaards Malerisamling, der oprindelig udgjorde Johannes Hages private kunstsamling, og som han i 1908 gjorde til en selvejende institution med adgang for offentligheden.

Den ændrede anvendelse af landejendommen er sikret ved en lokalplan fra 1987.

Om det almennyttige formål

Johannes Hage bestred hvervet som bestyrelsens formand fra Fondens start og til sin død i 1923. Det var sat som betingelse, at ansøgningerne blev underbygget af lægefaglige udtalelser.

Dette vilkår er fortsat gældende, idet ansøgningerne skal indstilles af en læge. Der skal benyttes et ansøgningsskema, hvori der blandt andet skal redegøres for familiemæssige og økonomiske forhold samt en begrundelse for ansøgningen. Desuden skal der afgives oplysninger om eventuel hjælp fra anden side. I skemaet findes også det afsnit, hvor den indstillende læge skal redegøre for sygdomsforløb og diagnose. Endelig er der mulighed for, at ansøgers socialrådgiver kan redegøre for den økonomiske og sociale situation.

Man kan søge om støtte her.

Om det erhvervsmæssige formål

Fondens andet formål er at anvende hovedejendommen “Nivaagaard” med tilliggende og tilhørende på en hensigtsmæssig og tidssvarende måde efter nærmere af bestyrelsen fastsatte retningslinjer.

Hovedejendommen “Nivaagaard” betegner rent fysisk ejendommene matr. nr. 1a, 1bi og 1u Nivaagaard, Karlebo samt alle ejendomme, der efter 1997 er blevet eller bliver udstykket herfra.

I dag udgøre Fondens samlede areal i alt ca. 120 ha, fortrinsvis fordelt på landbrugsjord, skov og strandenge. Bygningsarealet udgør godt 6.000 etagemeter. Bygningerne er opført i slutningen af 1800-tallet og består primært af tidligere landbrugsbygninger med tilhørende beboelser. Fonden har over en længere årrække gennemført omfattende restaureringsopgaver og moderniseringer af bygningerne, så de i dag fremtræder som tidssvarende og præsentable kontorbygninger og boliger til udlejningsformål.

For at opretholde bygningernes standard som attraktive udlejningsobjekter, må Fonden hvert år disponere en del af indtægterne til drift og vedligeholdelse.

Fonden er blevet præmieret for såvel bygningsrestaureringer som for parkens rekonstruktion.