Godsejer Johannes Hage (1842 – 1923)

Det er meget sparsomt, hvad der eksisterer af materiale fra Johannes Hages egen hånd, der kan bringe nutiden tættere på hans person. Han valgte meget bevidst at værne om sit private liv, og efterlod ingen tvivl om, at han ikke ønskede at blive husket for sit navn og sin status i samfundet. Det var ham ligegyldigt. Det, der betød noget for ham, var at vise samfundssind og frem for alt, at bistå svage og forfulgte mennesker med alt hvad han formåede. At der er tale om et ganske særligt menneske, findes der mange vidnesbyrd om, og at han ejede virksomhedstrang og arbejdsevne, viser de markante spor af hans engagement.

Efter faderen konsul Alfred Hages død i 1872, overtog Johannes Hage Nivaagaard og Nivaagaard Teglværk.

Udover faderens lederegenskaber var Johannes Hage også i besiddelse af en meget stor social forståelse, samt evnen til at lytte til andres meninger og forslag. Johannes Hage er den person, der mere end nogen anden i sin samtid har sat sit synlige præg på Nivå. Blandt de væsentligste tiltag hører oprettelsen af Nivaagaards Hospital i 1891 (i dag Johannes Hages Hus), stiftelsen af Nivaagaards Malerisamling i 1908, opførelsen af Nivå Kirke i 1910 og oprettelsen af den velgørende fond Den Hageske Stiftelse i 1922. Han var desuden initiativtager og drivkraften til bygningen af Sletten havn syd for Humlebæk. Men Johannes Hage’s virke strakte sig også ud over landets grænser – til kretenserne,  armenierne, makedonerne og boerne.

Johannes Hage blev født i Emdrup d. 26. maj 1842. Kun seks år gammel startede han i Borgerdydskolen på Chris­tians­havn, og han kom således til at gå i skole med en anden af tidens kommende kunstmæcener, bryggersønnen Carl Jacobsen. Johannes Hage blev stu­dent i 1860 og begyndte at studere nationaløkonomi, indtil han 3 år senere meldte sig frivilligt til hæren. Han deltog som ung løjtnant i 1864 i Danmarks kamp for Sønderjylland mod den langt overlegne preussisk-østrigske hær. Hans storebror Christopher, der også havde meldt sig, faldt i forsvaret af skanserne ved Dybbøl. Selv blev Johannes Hage skudt i armen under tilbagetoget over Als, og tilbragte knapt en måned på lazarettet i Fåborg, hvorefter han vendte hjem til sine forældre i København. Tabet af broderen, krigen og dens tab for Danmark kom til at præge hans liv. Han genoptog ikke økonomistu­diet, men begyndte en landmands­uddannelse. Han havde ingen planer om at indtræde i faderens store handelsimperie, men hans opvækst i et københavnsk højborgerligt og stærkt inspirerende hjem præget af politisk engagement, kunst og litteratur, kom ham til udbytte livet igennem.

Han var medlem af Folketinget og af Frederiksborg amtsråd i en årrække, han var medstifter af Akademisk Skyttekorps, stifter af landets første sygekasse og meget andet.

Johannes Hage ligger begravet på Nivå kirkegård.